Gustav Storm, Kritiske Bidrag til Vikingetidens Historie,
I: Ragnar Lodbrak og Gange-Rolv (Kristiania: Den Norske
Forlagsforening, 1878).
— 139 —
Om Rollo selv, Grundlæggeren af det normanniske Rige,
er den samtidige Historieskrivning meget forbeholden. Ved Overdragelsen
i 911 nævnes han ikke, Landet overlades »til Normannerne«;
heller ikke i Kong Karls Brev af 918 træder han mere tydeligt
frem, idet Landet her siges overlabt til »Seine-Normannerne,
nemlig Rollo og hans Mænd« (comites); ikke epgang
hans Dødsaar er bekjendt (han levede i 928, men maa være
dcrd kort før 933), og hans Familieforbindelser omtaler
den samtidige Annalist aldeles ikke. Det træffer sig da
heldigt, at der ganske nylig er fremdraget et Dokument, der
giver direkte Oplysninger herom. I et Haandskrift fra omkr.
— 140 —
Aar 1000 har Gaston Paris opdaget et Digt fra 10de Aarhundrede,
som han har kaldt »Planctus super mortem Wilelmi«,
og som skildrer den myrdede Greves Liv og Bedrifter indtil hans
Død(1). Efter en poetisk
Indledning begynder Digtet i to Vers, som senere skal citeres,
(2-3) med at fortælle om Vilhelms Forældre, nævner,
at efter hans Faders Død skede et Oprør mod Vilhelm,
som denne betvang (3), at han var fredelskende, de fattiges
Trøst og Enkers Forsvar (4), at han hjalp Kong Ludvig
paa Thronen og gik i Forbund med ham (5), at den forræderske
Arnulf af Flandern sluttede Venskabspagt med ham (6), lokkede
hnm til et Møde i en Flod (7) og der svigagtigt dræbte
ham (8), at Vilhelm i Erkjendelse af Treenighedslæren
grundlagde St. Peters-Klostret. Digtet har Omkvaed ved hvert
Vers: »Græder alle over Vilhelm, den uskyldigt dræbte«
(Cuncti flete pro Willelmo innocente interfecto), og ender med
et Ønske om Lykke for »Greven af Rouen, Richard,
og hans Faders Mænd og Høvdinger« (Salve,
comes Rothomensis, o Ricarde, comitesque proceresque patris,
salve). Digtet har, som man vil se, alle indre Tegn paa Ægthed,
det er aabenbart digtet strax efter Vilhelms Død (17
Dec. 942) af en Geistlig, der har staaet den afdøde nær
og vil opmuntre Sønnens Formyndere til at støtte
ham. De to Vers, som først og fremst vedkommer os, lyder
i Texten bogstavret saaledes:
Hic in orbe transmarino natus patre
in errore paganorum permanente
matre quoque consignata alma fide
sacra fuit lotus unda.
Moriente infidele suo patre
sui rexerunt contra eum belliquosse
quo confisus Deo valde sibi ipse
subiugavit dextra forte.
Her maa »sui rexerunt« som Feil mod Metret rettes
til surrexerunt, «belliquosæ» (krigerske Kvinderl)
rettes til bellicosi (krigerske Mænd) og «quo»
til quos (Objekt for subiugavit);
— 141 —
Meningen af begge Vers er da: »Han var født hinsides
Havet, Søn af en hedensk Fader og en kristen Moder, og
blev døbt som ung; efter hans hedenske Faders Død
reiste Krigerne sig imod ham, men han betvang dem med sin stærke
Høire, stolende paa Gud«. Dette Vidnesbyrd af en
samtidig og nærstaaende Forfatter kan ikke godt forkastes.
Vilhelm var altsaa født hinsides Havet. Da Vilhelm i
927 præsenteredes for Kong Karl, antages han ialmindelighed
for netop myndig, han skulde altsaa være født c.
906; dog kunde han godt være ældre, sikkert er kun,
at han var født før 911. Men saa mange Aar ældre
kan han heller ikke have været, da hans eneste Søn
Richard neppe er født tidligere end c. 930. Ved Udtrykket
»orbis transmarinus« (Landet hinsides Havet) menes
i Almindelighed i franske Skrifter i 9de og 10de Aarhundrede
de britiske Øer: da Kong Ludvig kommer i 936 fra England,
siges han at komme fra »transmarinæ regiones«
eller fra »transmarinae partes«, og de britiske
(engelske og irske) Rom-Pilegrime kaldes »Transmarini«.
Etsteds paa de britiske Øer har altsaa Vilhelms Fader
Rollo opholdt sig før Nedsættelsen i Frankrige,
i Tiden kort før eller omkring 900. Det siges videre,
at hans Fader var hedensk, men Moderen kristen (consignata alma
fide); Rollo har altsaa enten under sit Ophold paa de britiske
Øer giftet sig med en kristen Kvinde eller paa et Vikingetog
bortført en kristen Kvinde hinsides Havet og der faaet
Børn med hende. Vi skal siden se, hvorledes dette stemmer
med nordiske Sagn, medens det ligefrem strider mod Dudo, der
lader Rollo under Paris's Beleiring (885-87) erobre Bayeux og
bortføre derfra en fornem Kvinde Popa, med hvem han i
Rouen faar Sønnen Vilhelm(2).
Endnu en Efterretning om Rollo kan vi hente fra Klagen. Den
siger, at Rollo ikke blot under sit Ophold hinsides Havet var
»vantro«, men ogsna vedblev at være vantro
indtil
— 142 —
ain Død (moriente infidele suo patre)(3).
Dette kunde jo ved første Øiekast synes at stride
mod det Faktum, at Normannerne og saaledes ogsaa deres Høvding
blev døbte i 912; men i den geistlige Digters Mund menes
dermed sikkerligt, at Rollo til Trods for Daaben vedblev at
tro paa — maasks endog at dyrke — Afguderne, og (som vi siden
skal omtale) har der ogsaa senere i Frankrige holdt sig en Tradition
om, at Rollo endog efter Daaben ofrede til sinte Guder. En saadan
Overgangstilstand mellem Hedenskab og Kristendom er jo helt
naturlig og stemmende med Efterretninger andenstedsfra; om Rollos
Samtidige Helge magre heder det, at han dyrkede baade Kristus
og Thor.
Dette franske Digt giver altsaa et uforkasteligt Vidnesbyrd
om, at Rollo ikke saa mange Aar fer 911 endnu opholdt sig »hinsides
Havet«, at han der med en kristen Kvinde fik en Søn
(Vilhelm) og at han selv efter Daaben lige indtil sin Død
vedblev i Sind at være Hedning.
NOTES
1. Bibl. de l'école des chartes 1870
p. 389-406.
2. Klagens Udgiver Lair har derfor meget
sindrigt rettet »Hic in orbe« til »Hac in
urbe«, hvorved Klagens fra Dudo afvigende Vidnesbyrd netop
bliver en Støtte for denne; jeg behøver ikke at
paapege, hvor kritisk utilladelig en saadan Fremgangsmaade er.
3. Ogsaa her har Udgiveren Lair rettet til
infideles (Subj. for surrerunt) for at undgaa Afvigelse fra
Dudo.